Ledigheden
I 2015 var 2.438 personer ledige i gennemsnit pr. måned, hvilket svarer til 9,1 pct. af arbejdsstyrken. I forhold til 2014 er der tale om et fald på 316 personer eller 1,2 procentpoint.
Tabel 1.1 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på bosted og køn
|
|
Antal ledige i gennemsnit pr. måned |
Pct. af arbejdsstyrken |
||||
|
|
2013 |
2014 |
2015 |
2013 |
2014 |
2015 |
|
Alle |
2.725 |
2.754 |
2.438 |
10,1 |
10,3 |
9,1 |
|
Byer |
2.269 |
2.340 |
2.048 |
9,6 |
10,0 |
8,8 |
|
Bygder mm. |
457 |
414 |
390 |
13,1 |
12,1 |
11,3 |
|
Mænd |
1.494 |
1.506 |
1.312 |
10,1 |
10,3 |
8,9 |
|
Kvinder |
1.232 |
1.248 |
1.126 |
10,1 |
10,3 |
9,3 |
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED3 og http://bank.stat.gl/ARDLED4 |
Det ses af Tabel 1.1, at ledighedsprocenten i bygderne ligger på et højere niveau end i byerne. Denne forskel er øget en anelse fra 2014 til 2015, hvor ledigheden i bygderne faldt med 0,8 procentpoint, mens den i byerne faldt med 1,2 procentpoint. Tabellen viser endvidere, at den relative ledighed blandt mænd i 2015 var en anelse lavere end blandt kvinder. I både 2013 og 2014 var ledighedsprocenten for mænd og kvinder helt ens.
Figur 1.1 Ledighed i gennemsnit pr. måned 2010-2015
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4 |
Som det fremgår af Figur 1.1, er ledigheden præget af store sæsonudsving. Således er ledigheden højest i vinterhalvåret – toppende i 1. kvartal – mens den er lavest i sommerhalvåret. De seneste par år er disse sæsonudsving blevet større end tidligere. Således lå ledigheden i 3. kvartal knap fem procentpoint under niveauet i 1. kvartal i både 2014 og 2015. I alle fire kvartaler i 2015 var ledigheden lavere end i samme kvartal året før.
Figur 1.2 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på køn 2010-2015
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4 |
Figur 1.2 viser, at sæsonudsvingene er større blandt mændene end blandt kvinderne. Forklaringen herpå skal givetvis findes i, at mænd i langt højere grad end kvinder er beskæftiget indenfor sæsonfølsomme brancher – i særdeleshed fiskeriet – mens næsten 60 procent af de beskæftigede kvinder er ansat i den offentlige sektor, der er karakteriseret ved et stabilt beskæftigelsesniveau henover året.
Figur 1.3 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på distrikter 2015
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4 |
Det ses af Figur 1.3 og Tabel 2.1, at der er markante forskelle i ledigheden mellem distrikterne. Nuuk distrikt havde den laveste ledighedsprocent i 2015 på 6,1 pct. efterfulgt af Sisimiut distrikt med 6,9 pct. I den anden ende finder man Tasiilaq distrikt, hvor ledigheden udgjorde 23,3 pct. af arbejdsstyrken i 2015. Også i Qaanaaq distrikt lå ledigheden på over 20 pct.
Tabel 1.2 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på distrikter
|
|
Antal ledige i gennemsnit pr. måned |
Pct. af arbejdsstyrken |
||||
|
|
2013 |
2014 |
2015 |
2013 |
2014 |
2015 |
|
Hele landet ....... |
2.725 |
2.754 |
2.438 |
10,1 |
10,3 |
9,1 |
|
Nanortalik ........ |
127 |
121 |
115 |
16,9 |
16,4 |
15,5 |
|
Qaqortoq ......... |
176 |
152 |
152 |
11,2 |
10,1 |
10,0 |
|
Narsaq ........... |
115 |
133 |
115 |
14,4 |
16,4 |
15,2 |
|
Paamiut .......... |
98 |
113 |
100 |
13,2 |
15,9 |
14,7 |
|
Nuuk ............ |
650 |
729 |
563 |
7,1 |
8,0 |
6,1 |
|
Maniitsoq ......... |
161 |
141 |
117 |
10,7 |
9,4 |
7,5 |
|
Sisimiut .......... |
230 |
238 |
213 |
7,4 |
7,6 |
6,9 |
|
Kangaatsiaq ...... |
107 |
97 |
93 |
21,1 |
18,9 |
17,6 |
|
Aasiaat .......... |
147 |
151 |
118 |
10,2 |
10,5 |
8,3 |
|
Qasigiannguit ..... |
58 |
52 |
61 |
9,3 |
8,4 |
10,4 |
|
Ilulissat .......... |
198 |
186 |
174 |
8,4 |
8,1 |
7,6 |
|
Qeqertarsuaq ..... |
27 |
38 |
39 |
7,0 |
9,7 |
10,0 |
|
Uummannaq ...... |
97 |
91 |
81 |
8,8 |
8,5 |
7,4 |
|
Upernavik ........ |
166 |
167 |
120 |
14,0 |
14,2 |
10,2 |
|
Qaanaaq ......... |
92 |
84 |
70 |
28,2 |
24,6 |
21,7 |
|
Tasiilaq .......... |
236 |
221 |
281 |
20,0 |
19,2 |
23,3 |
|
Ittoqqortoormiit... |
43 |
39 |
27 |
23,6 |
22,7 |
15,9 |
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED3 og http://bank.stat.gl/ARDLED4 |
Det ses af Figur 1.4, at ledigheden i bygderne er højere end i byerne inden for næsten alle aldersgrupper. De klart største forskelle findes dog blandt de helt unge aldersgrupper, og de unge under 25 år i bygderne er således særlig hårdt ramt af ledighed.
Figur 1.4 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på alder og bosted 2015
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4 |
Også mellem kønnene er der visse aldersbetingede forskelle i ledigheden. Således er ledigheden blandt kvinder under 30 år højere end blandt mænd i samme aldersgruppe, mens det forholder sig lige modsat blandt de ældste aldersgrupper. Der er derimod ikke væsentlige forskelle i ledigheden kønnene imellem blandt de 30-49 årige.
Figur 1.5 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på alder og køn 2015
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4 |
Som det fremgår af Tabel 1.3, har langt hovedparten af de ledige – ca. 84 pct. – ingen uddannelse udover folkeskolen. Netop denne gruppe oplevede dog i 2015 det største fald i relativ ledighed blandt de overordnede uddannelsesgrupper. Ledigheden blandt personer med Folkeskole som højest fuldført uddannelse var 13,9 pct. i 2015.
Ledighedsprocenten inden for alle andre uddannelsesgrupper lå under landsgennemsnittet på 9,1 pct. I særdeleshed var ledigheden blandt de højest uddannede meget lav med en ledighedsprocent på 0,8 i 2015.
Tabel 1.3 Ledighed fordelt på højest fuldført uddannelse 2013-2015
|
|
Ledige i gennemsnit pr. måned |
Pct. af arbejdsstyrken |
||||||
|
|
2013 |
2014 |
2015 |
2013 |
2014 |
2015 |
||
|
Alle ............................................... |
2.725 |
2.754 |
2.438 |
10,1 |
10,3 |
9,1 |
||
|
Folkeskole .......................................... |
2.296 |
2.295 |
2.039 |
15,1 |
15,5 |
13,9 |
||
|
Gymnasieuddannelse ................................. |
37 |
44 |
46 |
3,1 |
3,5 |
3,5 |
||
|
Erhvervsuddannelse; Samlet ............................ |
356 |
380 |
321 |
5,3 |
5,6 |
4,7 |
||
|
Erhvervsuddannelse; Kunst og humaniora .................. |
15 |
14 |
11 |
9,4 |
8,4 |
6,8 |
||
|
Erhvervsuddannelse; Erhverv, administration og jura .......... |
61 |
67 |
55 |
3,9 |
4,3 |
3,4 |
||
|
Erhvervsuddannelse; Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion |
121 |
129 |
106 |
5,0 |
5,4 |
4,4 |
||
|
Erhvervsuddannelse; Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær .. |
29 |
35 |
27 |
10,0 |
9,5 |
7,3 |
||
|
Erhvervsuddannelse; Sundhed og velfærd .................. |
69 |
69 |
63 |
4,8 |
4,8 |
4,4 |
||
|
Erhvervsuddannelse; Servicesektor ....................... |
61 |
65 |
57 |
8,2 |
8,5 |
7,1 |
||
|
Erhvervsuddannelse; Øvrige ............................ |
1 |
3 |
2 |
1,1 |
2,6 |
1,6 |
||
|
Almen og erhvervsefteruddannelse ....................... |
3 |
4 |
3 |
2,1 |
2,4 |
1,7 |
||
|
Videregående uddannelse .............................. |
34 |
31 |
29 |
0,9 |
0,8 |
0,8 |
||
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED6 og http://bank.stat.gl/ARDLED7 |
|
|
||||||
Tabel 1.3 viser endvidere, at der er visse forskelle i ledigheden inden for de forskellige uddannelsessektorer blandt personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse. Således var ledighedsprocenten i 2015 blandt erhvervsuddannede inden for Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis fiskeriassistenter og vodbindere) på 7,3 pct., og inden for Servicesektor (eksempelvis terminalmedarbejdere og kokke) lå den på 7,1 pct. Sammenlignes der med 2014-tal, er der dog tale om pæne fald i ledighed inden for begge disse uddannelsessektorer med en nedgang på henholdsvis 2,2 og 1,4 procentpoint.
Blandt erhvervsuddannede var den relative ledighed lavest inden for sektoren Øvrige (eksempelvis IT-administratorer) med en ledighedsprocent på blot 1,6. Også blandt erhvervsuddannede inden for sektoren Erhverv, administration og jura (eksempelvis HK-assistenter og butiksuddannede) kan ledigheden karakteriseres som lav, idet 3,4 procent af arbejdsstyrken med denne uddannelsesbaggrund var i ledighed i 2015 i gennemsnit pr. måned.
I absolutte tal var ledigheden blandt erhvervsuddannede højest inden for Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion (eksempelvis levnedsmiddelmedhjælpere og tømrere), hvor 106 personer var ledige i gennemsnit pr. måned i 2015. Disse udgjorde omkring en tredjedel af alle ledige med en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse.
Tabel 1.4 viser, at 7.320 personer var ramt af ledighed i mindst én måned i løbet af 2015. Dette er tre gange højere end den gennemsnitlige månedlige ledighed. Det fremgår endvidere af tabellen, at over 55 procent af de ledighedsberørte i 2015 kun var ledige i højest 3 måneder, mens under 9 pct. af de ledighedsberørte var registret som ledige i 10-12 måneder.
Tabel 1.4 Antal ledige personer fordelt på køn, bosted og antal måneder i ledighed 2015
|
|
Antal måneder i ledighed |
||||
|
|
Mindst en måned |
1-3 måneder |
4-6 måneder |
7-9 måneder |
10-12 måneder |
|
|
Alle bosteder |
||||
|
Alle ......... |
7.320 |
4.114 |
1.701 |
866 |
639 |
|
Mænd ....... |
3.900 |
2.191 |
874 |
474 |
361 |
|
Kvinder ...... |
3.420 |
1.923 |
827 |
392 |
278 |
|
|
Byer |
||||
|
Alle ......... |
5.999 |
3.301 |
1.417 |
708 |
573 |
|
Mænd ....... |
3.274 |
1.802 |
746 |
391 |
335 |
|
Kvinder ...... |
2.725 |
1.499 |
671 |
317 |
238 |
|
|
|||||
|
Alle ......... |
1.321 |
813 |
284 |
158 |
66 |
|
Mænd ....... |
626 |
389 |
128 |
83 |
26 |
|
Kvinder ...... |
695 |
424 |
156 |
75 |
40 |
|
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED5 |