Ledigheden

I 2015 var 2.438 personer ledige i gennemsnit pr. måned, hvilket svarer til 9,1 pct. af arbejdsstyrken. I forhold til 2014 er der tale om et fald på 316 personer eller 1,2 procentpoint. 

 

Tabel 1.1 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på bosted og køn

 

Antal ledige i gennemsnit pr. måned

Pct. af arbejdsstyrken

 

2013

2014

2015

2013

2014

2015

Alle

2.725

2.754

2.438

10,1

10,3

9,1

Byer

2.269

2.340

2.048

9,6

10,0

8,8

Bygder mm.

457

414

390

13,1

12,1

11,3

Mænd

1.494

1.506

1.312

10,1

10,3

8,9

Kvinder

1.232

1.248

1.126

10,1

10,3

9,3

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED3 og http://bank.stat.gl/ARDLED4  

 

Det ses af Tabel 1.1, at ledighedsprocenten i bygderne ligger på et højere niveau end i byerne. Denne forskel er øget en anelse fra 2014 til 2015, hvor ledigheden i bygderne faldt med 0,8 procentpoint, mens den i byerne faldt med 1,2 procentpoint. Tabellen viser endvidere, at den relative ledighed blandt mænd i 2015 var en anelse lavere end blandt kvinder. I både 2013 og 2014 var ledighedsprocenten for mænd og kvinder helt ens.

 

Figur 1.1 Ledighed i gennemsnit pr. måned 2010-2015

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4

 

Som det fremgår af Figur 1.1, er ledigheden præget af store sæsonudsving. Således er ledigheden højest i vinterhalvåret – toppende i 1. kvartal – mens den er lavest i sommerhalvåret. De seneste par år er disse sæsonudsving blevet større end tidligere. Således lå ledigheden i 3. kvartal knap fem procentpoint under niveauet i 1. kvartal i både 2014 og 2015. I alle fire kvartaler i 2015 var ledigheden lavere end i samme kvartal året før.

 

Figur 1.2 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på køn 2010-2015

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4

 

Figur 1.2 viser, at sæsonudsvingene er større blandt mændene end blandt kvinderne. Forklaringen herpå skal givetvis findes i, at mænd i langt højere grad end kvinder er beskæftiget indenfor sæsonfølsomme brancher – i særdeleshed fiskeriet – mens næsten 60 procent af de beskæftigede kvinder er ansat i den offentlige sektor, der er karakteriseret ved et stabilt beskæftigelsesniveau henover året.

 

Figur 1.3 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på distrikter 2015

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4

 

Det ses af Figur 1.3 og Tabel 2.1, at der er markante forskelle i ledigheden mellem distrikterne. Nuuk distrikt havde den laveste ledighedsprocent i 2015 på 6,1 pct. efterfulgt af Sisimiut distrikt med 6,9 pct. I den anden ende finder man Tasiilaq distrikt, hvor ledigheden udgjorde 23,3 pct. af arbejdsstyrken i 2015. Også i Qaanaaq distrikt lå ledigheden på over 20 pct.

 

Tabel 1.2 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på distrikter

 

Antal ledige i gennemsnit pr. måned

Pct. af arbejdsstyrken

 

2013

2014

2015

2013

2014

2015

Hele landet .......

2.725

2.754

2.438

10,1

10,3

9,1

Nanortalik ........

127

121

115

16,9

16,4

15,5

Qaqortoq .........

176

152

152

11,2

10,1

10,0

Narsaq ...........

115

133

115

14,4

16,4

15,2

Paamiut ..........

98

113

100

13,2

15,9

14,7

Nuuk ............

650

729

563

7,1

8,0

6,1

Maniitsoq .........

161

141

117

10,7

9,4

7,5

Sisimiut ..........

230

238

213

7,4

7,6

6,9

Kangaatsiaq ......

107

97

93

21,1

18,9

17,6

Aasiaat ..........

147

151

118

10,2

10,5

8,3

Qasigiannguit .....

58

52

61

9,3

8,4

10,4

Ilulissat ..........

198

186

174

8,4

8,1

7,6

Qeqertarsuaq .....

27

38

39

7,0

9,7

10,0

Uummannaq ......

97

91

81

8,8

8,5

7,4

Upernavik ........

166

167

120

14,0

14,2

10,2

Qaanaaq .........

92

84

70

28,2

24,6

21,7

Tasiilaq ..........

236

221

281

20,0

19,2

23,3

Ittoqqortoormiit...

43

39

27

23,6

22,7

15,9

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED3 og http://bank.stat.gl/ARDLED4

 

Det ses af Figur 1.4, at ledigheden i bygderne er højere end i byerne inden for næsten alle aldersgrupper. De klart største forskelle findes dog blandt de helt unge aldersgrupper, og de unge under 25 år i bygderne er således særlig hårdt ramt af ledighed.

 

Figur 1.4 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på alder og bosted 2015

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4

 

Også mellem kønnene er der visse aldersbetingede forskelle i ledigheden. Således er ledigheden blandt kvinder under 30 år højere end blandt mænd i samme aldersgruppe, mens det forholder sig lige modsat blandt de ældste aldersgrupper. Der er derimod ikke væsentlige forskelle i ledigheden kønnene imellem blandt de 30-49 årige.

 

Figur 1.5 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på alder og køn 2015

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED4

 

Som det fremgår af Tabel 1.3, har langt hovedparten af de ledige – ca. 84 pct. – ingen uddannelse udover folkeskolen. Netop denne gruppe oplevede dog i 2015 det største fald i relativ ledighed blandt de overordnede uddannelsesgrupper. Ledigheden blandt personer med Folkeskole som højest fuldført uddannelse var 13,9 pct. i 2015.

 

Ledighedsprocenten inden for alle andre uddannelsesgrupper lå under landsgennemsnittet på 9,1 pct. I særdeleshed var ledigheden blandt de højest uddannede meget lav med en ledighedsprocent på 0,8 i 2015.

 

Tabel 1.3 Ledighed fordelt på højest fuldført uddannelse 2013-2015

 

Ledige i gennemsnit pr. måned

Pct. af arbejdsstyrken

 

2013

2014

2015

2013

2014

2015

Alle ...............................................  

2.725

2.754

2.438

10,1

10,3

9,1

Folkeskole ..........................................

2.296

2.295

2.039

15,1

15,5

13,9

Gymnasieuddannelse .................................

37

44

46

3,1

3,5

3,5

Erhvervsuddannelse; Samlet ............................

356

380

321

5,3

5,6

4,7

Erhvervsuddannelse; Kunst og humaniora ..................

15

14

11

9,4

8,4

6,8

Erhvervsuddannelse; Erhverv, administration og jura ..........

61

67

55

3,9

4,3

3,4

Erhvervsuddannelse; Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion

121

129

106

5,0

5,4

4,4

Erhvervsuddannelse; Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær ..

29

35

27

10,0

9,5

7,3

Erhvervsuddannelse; Sundhed og velfærd ..................

69

69

63

4,8

4,8

4,4

Erhvervsuddannelse; Servicesektor .......................

61

65

57

8,2

8,5

7,1

Erhvervsuddannelse; Øvrige ............................

1

3

2

1,1

2,6

1,6

Almen og erhvervsefteruddannelse .......................

3

4

3

2,1

2,4

1,7

Videregående uddannelse ..............................

34

31

29

0,9

0,8

0,8

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED6 og http://bank.stat.gl/ARDLED7

 

 

 

Tabel 1.3 viser endvidere, at der er visse forskelle i ledigheden inden for de forskellige uddannelsessektorer blandt personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse. Således var ledighedsprocenten i 2015 blandt erhvervsuddannede inden for Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis fiskeriassistenter og vodbindere) på 7,3 pct., og inden for Servicesektor (eksempelvis terminalmedarbejdere og kokke) lå den på 7,1 pct. Sammenlignes der med 2014-tal, er der dog tale om pæne fald i ledighed inden for begge disse uddannelsessektorer med en nedgang på henholdsvis 2,2 og 1,4 procentpoint.

 

Blandt erhvervsuddannede var den relative ledighed lavest inden for sektoren Øvrige (eksempelvis IT-administratorer) med en ledighedsprocent på blot 1,6. Også blandt erhvervsuddannede inden for sektoren Erhverv, administration og jura (eksempelvis HK-assistenter og butiksuddannede) kan ledigheden karakteriseres som lav, idet 3,4 procent af arbejdsstyrken med denne uddannelsesbaggrund var i ledighed i 2015 i gennemsnit pr. måned.

 

I absolutte tal var ledigheden blandt erhvervsuddannede højest inden for Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion (eksempelvis levnedsmiddelmedhjælpere og tømrere), hvor 106 personer var ledige i gennemsnit pr. måned i 2015. Disse udgjorde omkring en tredjedel af alle ledige med en erhvervs­uddannelse som højest fuldført uddannelse.

 

Tabel 1.4 viser, at 7.320 personer var ramt af ledighed i mindst én måned i løbet af 2015. Dette er tre gange højere end den gennemsnitlige månedlige ledighed. Det fremgår endvidere af tabellen, at over 55 procent af de ledighedsberørte i 2015 kun var ledige i højest 3 måneder, mens under 9 pct. af de ledighedsberørte var registret som ledige i 10-12 måneder.

 

Tabel 1.4 Antal ledige personer fordelt på køn, bosted og antal måneder i ledighed 2015

 

Antal måneder i ledighed

 

Mindst en måned

1-3 måneder

4-6 måneder

7-9 måneder

10-12 måneder

 

Alle bosteder

Alle .........  

7.320

4.114

1.701

866

639

Mænd .......

3.900

2.191

874

474

361

Kvinder ......

3.420

1.923

827

392

278

 

Byer

Alle .........

5.999

3.301

1.417

708

573

Mænd .......

3.274

1.802

746

391

335

Kvinder ......

2.725

1.499

671

317

238

 

Bygder mm.

Alle .........

1.321

813

284

158

66

Mænd .......

626

389

128

83

26

Kvinder ......

695

424

156

75

40

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDLED5